VISION2030

Vision2030 er en forening hjemmehørende i Haderslev Kommune, som gennem en række forskelligartede projekter arbejder med at forbedre forholdene for idræts- og kulturlivet i, og omkring Haderslev Kommune.
Vision2030 består af fem deltidsansatte medarbejdere, som alle har bred erfaring indenfor foreningslivet, og arbejder passioneret for at løfte udbuddet og mulighederne for fritidslivets aktører og brugere, foruden eksterne projektledere hvis det enkelte projekt tilgodeser dette. Vores overordnede målsætning er at skabe et Sønderjysk Talentcenter i International Klasse, og vi arbejder projektbaseret for at indfri denne ambition.
Vores projekter er meget forskelligartede, og arbejder på tværs af bredde og elite-, såvel som idræts og kultur-skellet. Vores projekter fødes bl.a. ud fra vores nære samarbejde med TalentCenter Haderslev, med hvem vi deler kontorfaciliteter på Haderslev Idrætscenter og hvor Marc og Teddy samtidig er ansat. Vores projektideer opstår dog oftest i mødet med aktører fra foreningslivet og sportsorganisationer. Du kan læse mere om vores projekter her på hjemmesiden, og er samtidig meget velkommen til at kontakte os hvis du har en idé til et projekt du vil vende med os.
Vision2030 er en almen forening, hvis bestyrelse overser foreningens arbejde, og som er underlagt et professionelt revisionsanvar. Dette er bl.a. en nødvendighed grundet vores samarbejdspartnere der tæller organisationer som Kulturministeriet, Interreg, Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, m.fl.
